Copyright © 2012Copyright © 2012Copyright © 2012Copyright © 2012Copyright © 2012Copyright © 2012

Velkommen til Boatclub

Vores værft er et af Danmarks flotteste og har selvfølgelig også en af Danmarks bedste bådebyggere som fast inventar. Her kan vi lave alt fra små til store skader og reparationer på din båd. Vi arbejder også for mange danske forsikringsselskaber samt det danske søværn. Kvalitet og pris er i højsædet og vi garanterer dig, at du vil være tilfreds med begge dele.

Læs mere

Find os
på facebook

Nyheder fra boatclub

Boatclub Fylder 1 år

Boatclub runder i den kommende weekend 1 års drift, og vil i den forbindelse gerne opdatere på udviklingen og målsætningen for fremtiden.

Boatclub har snart overstået første sæson, og fylder på søndag(15/4 2012) 1 år. Firmaet har haft en fornuftig start med 25 både til opbevaring over vinteren. Ud over det har Boatclub foretaget en ombygning af en af bådene fra Sirius på Grønland...

"Vi kan generelt ikke klage over kundetilstrømningen, og vores medlemsskab Boatcare som henvender sig til bådejere, er allerede populær blandt kunderne," siger Tommy Bloch-Larsen, daglig leder og medejer af det nye spændende lystbådsværft i Kolding.

Dog er der selvfølgelig altid plads til forbedringer, og erfaringerne som er gjort første år, har medført ændrede procedure og processor, således at kunder vil mærke forbedringer kontinuerligt igennem denne opstartsface.

Boatclub, som netop i den kommende weekend har haft 1 års drift, har allerede 3 fuldtidsansatte på værftet, og 2 deltidsansatte. "Nu er alle Boatcare bådene kommet i vandet, og nu ser vi frem til at tage imod alle værft opgaver de næste par måneder." siger Tommy, "endvidere skal tiden bruges på at få etableret yderligere 1500 m2 hal til opbevaring af de mange både i den kommende 2012/2013 sæson."

Boatclub har i det første drifts år foretaget mange anlægsinvesteringer, og vil fortsætte med at gøre det i 2012. Alle er nødvendige for at gøre Boatclub til et effektivt moderne lystbådsværft. ”Vi skal hele tiden være foran, så vores kunder mærker en professionel service, og kommer igen år efter år”, siger Michael Birk Petersen, som er medejer af Boatclub. ”Vi vil i løbet af det kommende år, også arbejde på at gøre samarbejdet med vores søsterfirma ”Carclub” stærkere, således at de to brands tilsammen kan stå stærkere.”

Af kommende arrangementer, kan nævnes en vinsmagnings aften, krydret med et indlæg fra Sirius patruljen. Dette arrangement, bliver afholdt for kunder og forretningsforbindelser i samarbejde med Den Jyske Sparekasse.

Boatclub har en 3 års søsætnings strategi, hvor planen er en kapacitet på 70-80 lystbåde i 2013/2014 sæsonen, alle i størrelsen fra 24-50 fod. "Vi forventer at skulle beskæftige 5 fuldtidsmand på værftet når vi har nået vores kapacitetsmål. Stordrift skal gerne give kunderne fordelen af godt kvalitetsarbejde, faste serviceomkostninger på deres både, samt konkurrencedygtige priser," slutter Tommy Bloch-Larsen.

Tommy oplyser, at de kunder som tegner et Boatcare eller Boatshare medlemsskab på fødselsdagen på søndag, vil alle få første måneds medlemsskab som gave fra Boatclub.

Medvind for nyt værft

Der er travlhed for Boatclub A/S som ligger i Koldings nordlige industri. Boatclub startede i april måned 2011. Firmaet tilbyder vinteropbevaring af lystbåde, bådene bliver passet og plejet, der bliver poleret og malet og sideløbene med klargøringen af de store både i hallen er der travlhed på selve værftet som udfører større og mindre reparationer og ombygninger.

I december 2011 vandt Boatclub licitationen på ombygning af en båd op til Sirius Patruljen på Grønlands østkyst. Projektet består i at stort set alt skal skiftes. Der bliver lagt ny motor i og der bliver bygget en platform bagpå båden, den bruges for at have ekstra plads til opbevaring af det gods og de forsyninger som patruljen lægger ud i depoter på østkysten. Der bliver også lavet lidt om inde i båden hvor folkene opholder sig og en del af el-nettet bliver skiftet, så båden bliver næsten ny fra køl til mastetop.

Når båden sejler på Grønland har den ikke mulighed for at sejle på værft eller til et servicecenter, alt vedligeholdelse og service samt reparationer foretages af patruljen som bruger båden, så der lægges stor vægt på kvalitet og funktionalitet. Projektet er godt i gang og ventes afsluttet i midten af marts, en måned før første plan for søsætning.